Den eneste pligt du har, er at være lykkelig.

Gør det til en levevej at være lykkelig. Hvis du ikke er lykkelig, uanset hvad du laver, må der være noget galt, og så er der behov for en drastisk ændring. Lad lykken bestemme. Lykke er det eneste kriterium mennesket har.

Så du skal altid lægge mærke til, hvad der sker når du foretager dig noget. Hvis du bliver fredfyldt, hvis du bliver rolig, fortrolig, afslappet, er det det rigtige valg. Dette er kriteriet - der er ikke noget andet kriterium. Husk også på at hvad der er rigtigt for dig ikke nødvendigvis er det rigtige for andre mennesker.

Der findes ikke nogen universiel lovmæssighed hvad der er det rigtige. Det må hvert enkelt menneske selv finde ud af, hvad der falder lettest !?

Hvorfor vi vælger at være ulykkelige

Det er et af de mest komplekse menneskelige problemer. Det skal behandles meget indgående, og det er ikke teoretisk - det vedrører kun dig. Det handler om hvordan vi opfører os - at vi altid vælger eller siger det forkerte, vælger det triste , det deprimerende, det elendige. Der må og er væsentlige grunde til det!.

For det første spiller vores opdragelse en væsentlig rolle. Hvis du er ulykkelig, får du et eller andet ud af det - du får altid gevinst i den ene eller anden retning. Et opvakt barn fornemmer denne skelnen lige fra begyndelsen. Når barnet er ulykkelig, er alle forstående overfor ham, og han får sympati. Alle forsøger at være kærlige overfor ham, han får kærlighed. Og når han er ulykkelig får han alles opmærksomhed.

Opmærksomhed fungere ligesom føde for egoet og er en meget afhængig stimulans. Det giver energi og man føler at man er noget. Derfor er der et så stort behov, så stærk en trang til at få opmærksomhed. Hvis alle ser på dig, bliver du betydningsfuld. Hvis ingen ser på dig, føler du at du ikke er tilstede, at du ikke længere findes og er ikke-eksisterende. Når folk ser på dig og interesserer sig for dig, får du energi.

Jo mere omverdenen viser dig opmærksomhed, desto større gevinst for egoet. Hvis ingen ser på dig går egoet i opløsning. Hvordan kan egoet eksistere, hvis alle fuldstændig har glemt dig ? Hvordan kan du føle du er til ? Det er derfor der er behov for foreninger, sammenslutninger og klubber. I hele verden findes der klubber - Rotary, Lions, Frimurerloger skakklubber - milioner af klubber og foreninger. Disse foreninger og klubber eksistere kun for at give de mennesker opmærksomhed, som ikke kan få den på andre måder.

Som lille lærer barnet principper. Se ynkelig ud, så får du sympati, og alle er opmærksomme. se syg ud, så bliver du vigtig. Et sygt barn bliver hersker, hele familien følger ham - hans ord bliver lov. Når han er glad, er der ingen som lytter til ham. Når han er rask, er der ingen som interesserer sig for ham. Når han er perfekt, er ingen opmærksomme. Helt fra starten begynder vi at vælge det ynkelige, det bedrøvede, det pessimistiske, tilværelsens mørke side. Det er den ene ting som knytter os til egoet.

Den anden ting er beslægtet med det første. Hver gang du er lykkelig, glad, ekstatisk, lyksagelig, bliver alle andre jaloux på dig. Jalousi betyder at alle er fjentlige, i det øjeblik bliver omverden en fjende, ingen er venlige. Så du har lært ikke at være ekstatisk, så ingen bliver fjentlige overfor dig - ikke at vise din lykke, ikke at le. Prøv at se på folk, når de ler. Deres latter er meget kalkulerende. Det er ikke en latter der kommer fra maven, fra det dybeste af deres væren. De ser først på dig, så vurdere de ...og så ler de. Og de ler i et bestemt omfang: det omfang, du vil tolerere, det omfang som ikke vil blive taget ilde op, det omfang hvor ingen bliver jaloux. Selv vores smil er "politisk" korrekt.

Latteren er forsvundet, salig fryd kendes ikke længere, og at være ekstatisk er næsten umuligt, idet det ikke er tilladt. Hvis du har det elendigt, vil ingen opfatte dig som sindsyg. Hvis du er ekstatisk og danser, vil alle tro, at du har en skrue løs. Det er ikke acceptabelt at danse og synge. Når vi ser et lykkeligt menneske, tror vi at der er et eller andet i vejen med den pågældende.

Hvad fanden er det for en slags samfund det er blevet til, som vi alle lever i ??

Hvis nogen har det elendigt, er alt okay, personen passer ind, fordi hele samfundet er i en mere eller mindre elendig forfatning, Han er et medlem, han hører til hos os. Hvis en person bliver ekstatisk, tror vi at han er maniodepressiv, er blevet sindsyg. Han hører ikke til sammen med os andre - og vi føler os jaloux.

På grund af jalousien fordømmer vi ham. På grund af jalousien forsøger vi på alle måder at bringe ham tilbage til hans gamle tilstand. Vi kalder hans gamle tilstand for normalitet. Psykoanalytikere op psykiatere vil helt sikkert bidrage til at bringe manden tilbage til den normale elendighed.

Samfundet kan ikke tillade akstase. Ekstase er den største revolution mod det "normale" verdenssamfund. Hvis folk bliver ekstatiske, vil hele samfundet blive nød til at ændre sig, idet samfundet er baseret på elendighed.

Læg mærke til en simpel ting som nyhederne i radio eller tv. En hver mands ret til den påstået almene viden om hvad der rører på sig ude i verdenen. De fortæller hver time hvor elendig og ulykkelig verdenen er. Vold og krig er de største emner der bliver taget op mens indslaget om en forsker som har fundet en kur mod en livstruende sygdom, kun varer få sekunder hvis det da overhovedet bliver nævnt inden de hastigt går videre til sporten.

Hvis mennesker er lyksagelige, kan man ikke gøre dem besat af penge. De vil ikke spilde hele deres tilværelse med at spare penge sammen og slide sig halvt ihjel for et dødsygt arbejde, til de når pensionsalderen hvor kroppen er ved at bukke under for mange års pres fra samfundets begærlige pengekultur. De vil syntes, det er sindsygt at ødelægge sit liv blot for at akkumulere døde penge. Og når personen selv dør, vil pengene stadig være der.

Det er fuldstændigt sindsygt!

Med denne sindsyge, kan man ikke opfatte, medmindre man er ekstatisk. Hvis folk er ekstatiske, vil man blive nød til at ændre hele samfundsmønsteret. Vores samfund er baseret på elendigheden selv. Elendighed er en stor investering for samfundet. Derfor opdrager vi vores børn således, at vi lige fra starten skaber en forkærlighed for elendighed.

Det er derfor vi altid vælger elendighed. I begyndelsen har alle et valg. Og ikke kun i begyndelsen, men i hvert eneste øjeblik kan vi vælge at være elendig eller lykkelige. Vi vælger altid elendigheden, fordi det er en investering med sikkert afkast. vi vælger altid elendigheden, fordi det er blevet en vane, et mønster, noget vi altid har gjort. Vi er blevet dygtige til at gøre det - det er blevet et fast spor. Når vi skal træffe et bevidst valg, vælger vi straks elendigheden.

Elendighed forekommer at være "ned af bakke i stærk medvind", mens ekstase ser ud til at være "op ad bakke i stiv modvind". Det ser ud, som om det er svært at opnå ekstasen, men det er ikke tilfældet. Virkeligheden er det stik modsatte: ekstase er ned ad bakken og elendighed er op ad bakke, Elendighed er meget svært at opnå fordi elendighed strider mod det naturlige. Men du har udrettet det umulige og har opnået dét. Tillykke! du har tabt!

Ingen ønsker at være elendige og at for mange er det.

Samfundet har gjort et flot stykke arbejde. Uddannelse, kultur og de kulturformidlende instanser, forældre og lærer har ydet en brav indsats. De har forvandlet ekstatiske skabere til elendige skabninger. Hvert eneste barn fødes ekstatiske. Hvert eneste barn fødes som en gud. Og hvert eneste menneske dør som en galning.

Det er her, hele vores arbejde ligger: at genvinde barndommen, at gøre krav på den på ny. Hvis vi kan blive børn igen, vil der ikke være nogen elendighed. Dermed ikke være sagt at der eksistere øjeblikke med elendighed for et barn - for det gør der da selvfølgelig. Men alligevel er der ikke nogen elendighed - Så fat det dog!

Et barn kan blive trist til mode, ulykkelig eller intenst ulykkelig i et øjeblik, men det er så totalt opslugt i denne ulykke, ét med ulykken, at der ikke er nogen opdeling. Barnet er ikke adskildt fra ulykken. Barnet betragter ikke sin ulykke som noget separat. Barnet ER ulykken - det er så stærk involveret i den. Og når vi bliver ét med ulykke, er ulykke ikke ulykke. Hvis du bliver så meget ét med den, har den enda sin egen skønhed. Se blot et barn - et uspoleret barn, vel at mærke. Hvis det bliver vredt, bliver dets energi transformeret til vrede, intet bliver efterladt.

Barnet har forandret sig og er blevet vred. Ingen formår at manipulere eller kontrollere det. Det er ikke nogen tankevirksomhed. Barnet er blevet vredt - det er ikke vredt, det er blevet selve vreden. Og se skønheden, den blomstrende vrede. Barnet ser aldrig grimt ud - selv i vrede ser det smukt ud. Det ser blot mere intenst ud, mere vitalt, mere levende - en vulkan, der er på nippet til udbrud. Sådan et lille barn, sådan en voldsom energi, sådan en atomvæsen - som kan få hele universet til at eksplodere.

Og efter vreden vil barnet være stille, afslappet og fredfyldt. Vi tror måske at barnet har det elendigt i denne vrede, men barnet har det ikke elendigt - det har nydt det. Hvis du bliver ét med noget, bliver du lyksagelig, Hvis du adskiller dig fra noget, bliver du ulykkelig. Så det må være nøglen. At være særskilt som et ego er grundlaget for al elendighed, at være ét med, at flyde sammen med hvad livet bringer én, at være så intens og totalt forenet, at man ikke længere eksisterer, er lyksagelighed.

Valgmuligheden foreligger, men efterhånden har vi helt glemt den. Vi har gang på gang valgt forkert, det er blevet så vanemæssigt, at vi simpelhen vælger automatisk. Der er ikke længere tale om nogen reel beslutning.

Bliv opmærksom. Hver gang du vælger at have det elendigt, er det dit valg. Selv denne opmærksomhed vil hjælpe bevidstheden om at det er din egen beslutning og at du selv er ansvarlig, og at det er hvad du gør mod dig selv, det er din gøren og laden. Du vil med det samme opleve en forskel. Din sindstilstand vil have ændret sig og du vil få lettere ved at nærme dig lyksagligheden. Og når du først indser, at det er dit eget valg, bliver det hele en leg.

Hvis du elsker at være elendig, så værsgo, vær elendig, men husk at det er din egen beslutning og lad være med at beklage dig. Der er ingen andre som er ansvarlige for det. Det er dit drama. Hvis du gerne vil have det på den måde, den elendige måde, og gerne vil gå gennem livet i elendighed er det dit eget valg, dit eget spil. Du spiller selv det game. Spil det ordenligt. Og så lad være med at gå rundt og spørge folk, hvordan man undgår at have det elendigt. Det er absurd. Spørg ikke mestre og guruer om hvordan man bliver lykkelig. De såkaldte guruer eksisterer kun, Fordi du er tåbelig. Du skaber selv elendigheden, og så går du rundt og spørger andre, hvordan man skal gøre det ugjort. Og du vil fortsætte med at skabe elendighed, idet du ikke er opmærksom på, hvad du foretager dig.

Prøv fra nu af at blive lykkelig og lyksalig, så er du en sand vinder af din egen væren

Lykken står den kække bi

Du er din egen lykkes smed